phone Tel: +45 6118 1530 / +34 655 269 991

Rute 10: Formentor, 103 km

Denne rute starter ud med den fine tur igennem Moscari og forbi Campanet igennem dalen med masser mandel- og figentræer. Derefter kommer der et transportstykke når ruten leder rutteren ud på hovedvejen, som går forbi Pollenca i retning af Port Pollenca. Denne vej er ikke virkeligt ophidsende, men tilgengæld hurtig, så skal der køres lidt tempo er dette stedet.

Formentor er halvøen, som strækker sig væk fra Mallorca i nordøstlig retning. Den er vild og forrevet og både hård og belønnende at cykle. Vejen bugter sig op og ned af klippesiderne og henover små toppe, og ind imellem kan man nyde nogle af Mallorcas mest spektakulære udsigter. På spidsen ligger fyrtårnet, hvor en cola plejer at smage rigtig godt.

Kan man udsætte frokosten til Port Pollenca er dette et godt bud på madsted. Find evt. en af de huggelige caféer nord for lystbådehavnen, hvor man kan sidde dejligt tæt på vandet.

Turen hjemad går over bjergene, hvor Col de Feminina skal besejres inden klosteret ved Lluc passeres. Derefter er der blot den smukke nedkørsel mod Caimari og Selva at klare.

En oplagt varriation af ruten er at køre ud og hjem den samme vej. Hvis de 2300 højdemeter turen byder på er lige rigeligt, er dette en måde at klare den på.

 

Rute 10 - Formentor