phone Tel: +45 6118 1530 / +34 655 269 991

Rute 16: San Salvador, 124 km

Denne rute sætter i første omgang kursen efter Binnisalem, hvor man kan vælge at gøre et tidligt stop i Mallorcas bedste cykelforretning, Gomilla. Umiddelbart efter forretningen går det stik sydpå med retning Sencelles, og som det er på denne del af Mallorca; stengærderne står tæt om vejen og sørger for en pittoresk ramme om udfoldelserne.

Det overskyggende mål for turen er opkørslen til klosteret på San Salvador, og knap 350 meters højdeforskel over små 5 km giver en relativt stejl stigning.

Byen Felanitx, som ligger for foden af stigningen, er berømt for sin produktion af Brandy, men det er vist kun de hard core traditionalister, som bør kaste sig ud i indtagelse af denne på turen.

Turen hjem over snitter Petra, går gennem Sineu og rammer derefter Inca. Klassisk Mallorca på midten-cykling.

 

Rute 16 - San Salvador