phone Tel: +45 6118 1530 / +34 655 269 991

Rute 4: Bjerge og Pollenca, 54 km

Dette er en forholdsvis kort tur som dog alligevel byder på både rigtige bjerge og en hjemtur gennem smuk dal. Efter blot 2 km starter opkørslen Col de Sa Batalla, som leder rytteren opad 8 km til ca. 580 højdemeter. Derefter passeres klosteret Lluc, det vigtigste på Mallorca og bestemt et besøg værd. Caféen dér er åben hele året, og specielt udenfor turisthøjsæson er klosteret en smuk og fredfyldt oase i bjergene. 

Nedkørslen mod Pollenca starter ved Col de Feminina, og kan man få øjnene fra den smukke udsigt kan man bemærke den højest beliggende vingård, Mortitx, på venstre hånd. Her laves - overraskende nok - en fin Eiswein. Efter nedkørslen passerer man Pollenca, som dog ellers er et besøg værd, hvis der skal spises en Magdalena-kage eller frokost.

Hjemturen gennem dalen mod Campanet og derefter Selva foregår gennem vin-, mandel- og figentræer. I september når fignerne er modne er de absolut fremragende energi.  

 

Rute 4 - Bjerge og Pollenca