phone Tel: +45 6118 1530 / +34 655 269 991

Rute 5: Port Pollenca og hjem over bjergene, 67 km

Denne rute leder rytteren gennem dalen forbi Campanet og via små cami'er ud til Pollenca-bugten, som man får lov at nyde at cykle langs inden kaffen kan drikkes i Port Pollenca. Nord for lystbådehavnen findes hyggelige caféer, hvor man kan sidde helt ud til vandet. I det sene forår kan man betragte vandflyverne fra flyvebasen, som træner brandslukning på afsides bjerge.

Vejen ud mod bjergene går forbi Pollenca, og undrer man sig over at cyklen triller dårligt, skyldes det den falske flad, som arbejder i mod én. Læg på højdekurven mærke til at stigningen mod bjergene i virkeligheden starter helt ude ved vandet.

Den egentlige stigning mod Col de Feminina er overraskende hård, men også belønnende med smuk udsigt ned over dalen ved Pollenca. Hjem forbi klosteret Lluc, et andet godt kaffestop, dernæst tankstationen og ned ad Batalla, en af Mallorcas smukkeste nedkørsler. 

 

Rute 5 - Port Pollenca og hjem over bjergene